Tandblegning

Sundhedsstyrelsen og EU har regler for tandblegning som betyder, at effektiv blegning i dag kun må laves på tandklinikker.

Hos Haderslev Tandklinik udfører vores tandlæger og tandplejere professionel tandblegning, der holder længe og giver et naturligt flot resultat.

Vi udfører to typer blegning

  1. Hjemmeblegning, hvor vi laver en afstøbning af dine tænder i gips og fremstiller en blegeskinne, som passer præcis til dine tænder. Den skal bruges hjemme i 7-10 dage af 4-6 timer (16 %) eller 8-10 timer (10 %) ad gangen, hvor man fylder blegegel i skinnen, og placerer den i munden, fx natten over.
  2. Intern blegning, af en enkelt rodbehandlet tand laves over en periode af ca. 2-3 uger og laves på klinikken. (se fotos)

Tandblegning hos professionel tandlæge

Før: Sort fortand

Tandblegning

Resultat af intern blegning af tænder

Hos Haderslev Tandklinik tilbyder vi bevist kun disse to løsninger, da det er de metoder, der giver det bedste resultat. Specielt hjemmeblegning er ideelt, hvis du søger en generel tandblegning, der holder længe, og som er effektiv, hvad angår tidsforbrug og økonomi

 

Indledende samtale og undersøgelse

Ønsker du tandblegning, starter vi forløbet med en undersøgelse, hvor vi bliver enige om den optimale behandlingsmetode, og om der er indikation. Derudover farvebestemmer vi dine tænder, tager fotos, så du ender ud med at få et naturligt og flot smil. Det er vigtigt at snakke om forventninger og realistiske resultater.

Hvis vi finder frem til, at hjemmeblegning er den korrekte metode til dine behov, så vil du modtage et sæt bløde plastikskinner, der er beregnet til at holde på den blegende gele, der gør dine tænder hvide. Skinnerne udarbejdes ud fra et aftryk, der tages af dine tænder, så skinnen sidder perfekt på dine tænder. Det giver den optimale komfort, så skinnerne ikke bliver til gene for dig.

Pris på tandblegning

Herunder finder du vores prisen på tandblegning. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores priser, og hvordan vi kan hjælpe dig med at få et skinnende smil.

Pris på tandblegning Pris
Blegning af tænder i under- og overkæbe 3.640,00

Vi gør opmærksom på at prisen er vejledende og kan være ændret. Vi anbefaler du kigger på vores prisside for et opdateret beløb.

Sådan hjemmebleger du dine tænder

Når du har fået dine skinner, så er det vigtigt, at du følger anvisningerne fra tandlægen/tandplejeren. Ganske kort indebærer processen, at du først starter ud med at børste dine tænder grundigt og rense mellemrummene, så der ikke er ujævnheder, der kan medføre en varieret blegning af tænderne.

Når du har børstet dine tænder rene, fyldes 1/3 tube blegegel i pr skinne.

Herefter sættes skinnen i munden med et let tryk. Skinnen laves, så den kan klikkes på tænderne, så den ikke falder ud. Den type blegegel, vi typisk anvender, anbefales at have i munden 8-10 timer. Derfor er det smartest at have skinnen med blegegel i om natten. Om morgenen tages skinnen ud, børstes ren med vand og en blød tandbørste. Der vil sidde lidt rester af blegegel på dine egne tænder, som ligeledes også let børstes af.

Tandblegningen sker typisk over en periode på 7-10 dage, hvorefter blegningen holder ca. 2 år. Hvis din tandblegning ikke holder, kan den meget nemt genopfriskes løbende. I dagene du bleger, er det vigtigt, at du ikke indtager farverige væsker som rødvin, kaffe og te eller ryger tobak eller lignende, der typisk medfører misfarvninger. Dette er vigtigt, for at give dig det bedste resultat. Du vil få nærmere instruktioner, når forløbet er igangsat, så du ikke er i tvivl om, hvad du må og ikke må.

Ofte stillede spørgsmål


Hvad koster tandblegning?

Vejledende pris for blegning af tænder i over- og underkæbe er 3.640 kr. Den endelige pris afhænger af behandlingsformen og dine tænder. Prisen fastlægges efter en forundersøgelse, hvor vi vurderer behov og metode. Du finder opdaterede priser på vores prisside.


Hvordan foregår tandblegning hos Haderslev Tandklinik?

Behandlingen starter altid med en klinisk undersøgelse og farvebestemmelse af tænderne. Her vurderer tandlægen eller tandplejeren, om hjemmeblegning eller intern blegning er bedst egnet:

  • Hjemmeblegning* udføres med en speciallavet blegeskinne, som bruges hjemme i 7-10 dage, typisk om natten.
  • Intern blegning* anvendes på en enkelt rodbehandlet tand og foregår på klinikken over 2-3 uger.

Begge metoder udføres efter gældende regler fra Sundhedsstyrelsen og giver et naturligt, holdbart resultat.


Er tandblegning farligt?

Nej, ikke når behandlingen udføres korrekt af tandlæge eller tandplejer. Tandblegemidler med over 0,1 % brintoverilte må kun anvendes på tandklinikker. Det sikrer, at koncentrationen er forsvarlig, og at tandkød og emalje ikke tager skade.


Er der bivirkninger ved tandblegning?

De fleste oplever ingen problemer. Midlertidig isning eller ømhed i tænder og tandkød kan forekomme, især hvis du har følsomme tandhalse. Symptomerne forsvinder normalt efter få dage.


Hvordan virker tandblegning?

Blegemidlet (brintoverilte) trænger ind i tandemaljen og nedbryder de farvede molekyler, der har trængt ind i tanden. Resultatet er lysere tænder. Behandlingen virker ikke på fyldninger, porcelæn eller kroner.


Hvor længe holder tandblegning?

Effekten varer typisk 2-3 år, afhængigt af kost og vaner. Kaffe, te, rødvin og tobak kan nedsætte holdbarheden. Efter en blegning er tænderne i nogle dage mere modtagelige for nye farvestoffer.


Hvor hurtigt virker tandblegning?

De fleste ser en tydelig forskel allerede efter få dage. Den fulde effekt opnås typisk efter 7-10 dages hjemmeblegning eller 2-3 uger ved intern blegning.


Hvor ofte må man blege tænder?

Tandblegning bør ikke gentages for ofte, da der hver gang opløses en smule af emaljen. Emaljen gendannes ikke, så hyppig blegning kan skade tænderne. Tal altid med tandlægen, inden du genbleger.


Kan man få tandblegning med skinner?

Ja. Ved hjemmeblegning fremstilles en blegeskinne ud fra et aftryk af dine tænder. Skinnen fyldes med blegegel og bæres typisk om natten i 7-10 dage. Det er vigtigt, at gelen ikke rammer tandkødet eller sluges.


Hvad er forskellen på hjemmeblegning og klinikblegning?

Klinikblegning anvender et stærkere blegemiddel og tager 1-2 timer. Ved hjemmeblegning bruges en mildere gel over flere dage. Effekt og holdbarhed er stort set ens, men hjemmeblegning er mere skånsom for tænderne.


Kan alle få bleget tænder?

De fleste kan, men ikke alle. Tandlægen vurderer, om tænderne er egnede, og om misfarvningen kan fjernes. Fyldninger, kroner og keramiske tænder bleges ikke. Tandblegning må ikke udføres på personer under 18 år.


Hvad må jeg ikke gøre under tandblegning?

Undgå kaffe, te, rødvin, tobak og stærkt farvede fødevarer, mens du bleger. De kan give ujævn farve. Børst tænderne grundigt, før du bruger skinnen, og følg tandlægens anvisninger nøje.


Hvordan passer jeg bedst på resultatet efter tandblegning?

Hold god mundhygiejne, få regelmæssig tandrensning, og undgå farvede drikke og tobak, især de første dage efter behandlingen. Brug tandpasta til følsomme tænder, hvis du oplever isninger.


Hvorfor må man kun få tandblegning hos tandlæge?

Ifølge Sundheds- og Miljøstyrelsens regler skal kosmetisk tandblegning altid ske efter en indledende undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer. Det sikrer korrekt vurdering af tænderne og et trygt forløb uden risiko for skade.

Er du interesseret i at læse mere om vores andre behandlinger?