Har du betændelse i munden? Så skyldes betændelsen med stor sandsynlighed din visdomstand. Hvis der er opstået betændelse i din visdomstand, eller du oplever smerte i en ikke-frembrudt visdomstand, er det vigtigt, at du reagerer og kontakter din tandlæge.
Hos Haderslev Tandklinik laver vi grundige undersøgelser for at finde årsagen til betændelsen. Hvis du gentagne gang har haft betændelse i eller omkring visdomstanden, er der stor sandsynlighed for, at du enten skal have trukket eller opereret tanden ud. Du kan kontakte os her for at få løst dit aktuelle problem.

Bestil tid hos Haderslev Tandklinik
Du kan booke online eller via telefon på 74 52 43 03.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på klinikken.
Hvorfor får man betændelse i en visdomstand?
Der er risiko for, at man får betændelse i en visdomstand, hvis gamle madrester og bakterier får lov til at sidde omkring visdomstanden. Visdomstænder sidder som de bagerste 4 tænder i mundhulen - to i underkæben og to i overkæben. De kan enten være fuldt frembrudt, delvist frembrudt eller slet ikke frembrudt.
Hvis tanden er delvist frembrudt, er der stor risiko for, at der kan opstå betændelse i eller omkring visdomstanden og tandkødet. Nogle gange er der ikke nok plads i vores kæbe til, at visdomstænderne kan vokse ud, og visdomstænder kommer i forskellige størrelser og vokser i forskellige retninger. Betændelse opstår oftest i visdomstænder i underkæben.
Når en visdomstand vokser ud, er den delvist dækket af tandkød i starten. Der skabes automatisk et lille hulrum, hvor der er mulighed for, at bakterier kan gemme og formere sig. Når der opstår betændelse i eller omkring visdomstanden kan det skabe en infektion, som er vigtigt at behandle.
Det kan være svært med en almindelig tandbørste at nå helt ind til de inderste kindtænder, og derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på at få børstet her, når dine visdomstænder er på vej til at vokse ud.
Et dejligt sted at komme
Jeg har alt positivt at sige om stedet, de er virkelig søde og ikke mindst super kompetente mennesker. [...] Hos haderslev Tandklinik er der stort overskud og kæmpe forståelse [...].
Skrevet af Mette
Dygtig og sød tandlæge
Har i flere år frygtet bedøvelse, da jeg altid har følt det var det værste ved tandbehandling. Cecilie lagde det næsten uden jeg kunne mærke det.
Skrevet af Kristina Kristensen
Vildeste tandlægefrygt…
Vildeste tandlægefrygt taget meget seriøst - S*m var helt utrolig sød. Efter fravær på 3-4 år, paradentose mm, blev jeg voldsomt godt modtaget [...].
Skrevet af Ole Demuth Hansen
Hvordan behandles betændelse i visdomstænder?
I de tilfælde, hvor betændelsen er omfattende, anbefaler vi som udgangspunkt, at man fjerner visdomstanden. Indtil det er muligt, kan det være nødvendigt at holde smerterne nede med smertestillende medicin og daglig mundskylning i klorhexidin. Vi fjerner visdomstænder på to forskellige måder. Den ene måde er en simpel tandudtrækning, og den anden er ved at operere visdomstanden ud.
Det er dog ikke altid vores anbefaling at fjerne visdomstanden, hvis du har betændelse ved den. Hvis du kun har en mild betændelse, og det er første gang du oplever det, kan en skylning af munden og øget fokus på mundhygiejne være tilstrækkeligt. Det er altid en god idé at bestille en tid til nærmere undersøgelse, hvis du har en formodning om, at der er gået betændelse i din visdomstand.
Symptomer på betændelse i visdomstand
Du bør kontakte din tandlæge, hvis du oplever følgende symptomer:
- Smerter og ømhed mærkes oftest bagerst i munden omkring visdomstanden, men de kan også stråle til kæben, øret eller tindingen og forværres, når man tygger eller åbner munden helt.
- Hævelse kan opstå i tandkødet omkring tanden eller i kinden på samme side.
- Rødme ses typisk i tandkødet omkring visdomstanden, som bliver irriteret og betændt.
- Dårlig smag i munden og dårlig ånde kan forekomme, fordi bakterier samler sig i området.
- Synkebesvær kan opstå, hvis hævelsen og smerterne spreder sig bagud i munden.
- Indskrænket mundåbning kan gøre det svært og smertefuldt at gabe normalt.
Efter en nærmere undersøgelse, vil vi kunne konstatere, om du har betændelse i din visdomstand, og om den bør fjernes. Har du brug for akut tandlægehjælp uden for vores åbningstider, kan du bestille en tid hos tandlægevagten her.
Hvordan undgår man betændelse i visdomstænder?
Det er vigtigt, at du har en god mundhygiejne, børster dine tænder dagligt og bruger tandtråd. Hvis du mærker begyndende smerter, er det en god idé at supplere den daglige tandbørstning med mundskyllevand som eksempelvis klorhexidin.
Hos Haderslev Tandklinik hjælper vi dig med at få bugt med betændelse i din visdomstand. Vi har mange års erfaring med at behandle patienter, som døjer med betændelse i visdomstænder eller i det omkringliggende tandkød, og vi foretager gerne en nærmere undersøgelse, så du kan få den rette behandling. Ønsker du en hurtigere behandling, er du altid velkommen til at ringe til os.

