Tænder er som udgangspunkt meget stærke og kan holde til rigtig meget, men alligevel hænder det af og til, at folk oplever, at en eller flere tænder knækker. Alle tænder kan knække - både fortænder og kindtænder. Hvis uheldet er ude, og din tand er knækket, er det vigtigt, at du reagerer og kontakter din tandlæge.
Hos Haderslev Tandklinik foretager vi en vurdering af, hvilken behandling der er nødvendig, hvorefter vi genskaber tanden på bedst mulige måde. Du er velkommen til at kontakte os og bestille en tid, hvis du har brug for behandling. I tilfælde af en knækket tand gør vi altid alt, hvad vi kan, for at tilbyde dig en akut tid.
Er din tand knækket?
Hvis tanden knækker, kan det gøre meget ondt og være forbundet med smerte og ubehag. Det er især, hvis tanden er knækket ved roden, og nerven har taget skade, at det kan gøre voldsomt ondt.
Ofte vil du opleve smerter, når du spiser og drikker. Du vil mærke, at det især er koldt og varmt mad og drikke, der gør ondt at indtage, hvis der er åbent til nerven.
Andre gange, hvis der for eksempel kun er knækket en flig af tanden, vil du ikke kunne mærke smerter i forbindelse med det, men langt de fleste vælger alligevel at få behandlet en knækket tand af kosmetiske årsager.
Årsager til knækkede tænder
Der kan være flere årsager til, at din tand er knækket. Der er visse ting, som kan udløses traume i tanden, hvis du eksempelvis er ude for et uheld eller en ulykke, hvor der er et hårdt slag mod tanden, eller hvis du bider tænder hårdt sammen eller bider på noget hårdt. Dette kan resultere i, at din tand knækker.
Ofte er det i forvejen svækkede tænder, der knækker. Det kan blandt andet være i forbindelse med, at du har fået foretaget en rodbehandling, hvilket nogle tænder bliver svækket af. En tand kan også knække som følge af træthedsbrud, hvor der er mange mindre udvidelser og sammentrækninger af gamle sølvfyldninger, der kan forårsage revnedannelser.
Derudover er der risiko for, at tanden knækker, hvis der er et stort hul (eller cariesangreb) i tanden. Et stort hul kan svække tanden og ødelægge emaljen i en sådan grad, at der er risiko for, at et stykke af tanden knækker af.
Min tand er knækket - hvad gør jeg?
Der er nogle ting, som du selv kan gøre, hvis tanden er knækket.
- Book en tid hos din tandlæge så hurtigt som muligt
- Hvis det er muligt, skal du gemme de dele af tanden, der er knækket af. I nogle tilfælde kan lade sig gøre at lime stykkerne sammen som en midlertidig løsning. Skyl tandstykket i vand og opbevar det gerne i et glas mælk.
- Skyl munden i klorhexidin eller lunken vand.
- Hvis det bløder fra tanden, skal du forsøge at stoppe blødningen ved at opretholde et tryk på det blødende område, indtil blødningen stopper.
- Der er mulighed for at købe et tandkit på apoteket, som du kan komme på den knækkede tand, indtil du kan få en tid hos tandlægen. Alternativt kan du tage et stykke tyggegummi og komme på tanden.
- Tag smertestillende, hvis det er nødvendigt.
Vi anbefaler altid, at du regelmæssigt går til tandlæge og får tjekket tænderne. På den måde har vi bedre forudsætninger for at opdage begyndende skader i tænderne og forebygge dem.
Hvis du har knækket tanden og har brug for akut hjælp i weekenden eller uden for vores åbningstider, kan du bestille en tid hos tandlægevagten her.
Hvordan behandles en knækket tand?
Der er forskellige behandlingsmuligheder i forbindelse med en knækket tand. Behandlingen afhænger af den konkrete situation og af, hvor alvorlig skaden er. Først og fremmest er det afgørende, hvor tanden er knækket, og hvor meget af tanden, der er knækket af.
Hvis det er den ydre del af tanden, der er knækket, vil vi som oftest foretage en simpel plastudfyldning. Hvis bruddet er mere alvorligt, kan det være nødvendigt med en omsluttende restaurering i form af en krone. En krone vil beskytte tanden mod at knække igen.
De mest alvorlige skader, der kan opstå, når en tand knækker, er hvis tandens nerve er involveret. Hvis dette er tilfældet, vil vi være nødt til at foretage en rodbehandling for at fjerne kar- og nervevævet, og derefter vil tanden blive omsluttet af en krone.
Kontakt os, hvis tanden er knækket
Prisen afhænger af, hvilken behandling der er nødvendig. Vores erfarne og dygtige tandlæger er i stand til at vurdere, hvilken behandling du har brug for og kan genskabe tanden på bedst mulige måde. Vi benytter os altid af moderne teknikker, hvilket giver os de bedste muligheder for at give dig og dine tænder den bedst mulige behandling. Du vil til enhver tid føle dig tryg og tilpas i vores klinik, hvor der er en afslappet og god atmosfære.
Du kan se vores priser på plastfyldninger, rodbehandlinger og kroner ved at klikke her. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis uheldet er ude, og du har brug for behandling af en knækket tand.