Tandimplantat

Et tandimplantat er en kunstig tandrod lavet af titanium, hvorpå en krone eller tandbro kan fastsættes, så tænderne sidder sikkert i munden. Implantater kan erstatte en, flere eller alle tænder, men din behandling vil naturligvis variere alt efter dine omstændigheder. Hvis du ønsker at høre mere, kan du altid kontakte os for en indledende undersøgelse.

Hvis din tand er beskadiget, og du har en sund og stærk tandrod, kan det være muligt at få en stifttand i stedet for. Du kan læse mere om mulighederne for en stifttand eller implantat her.

Hos Haderslev Tandklinik har vi mange års erfaring med tandimplantater. Vi hjælper patienter fra Haderslev og omegn med at genskabe et naturligt smil og en stabil tyggefunktion. Vores mål er at tilbyde tryg behandling med et flot og holdbart resultat. Har du tandlægeskræk? Hos Haderslev Tandklinik har vi specialiseret os i at udføre behandlinger for alle, også dig der lider af tandlægeskræk. Kontakt os og hørt om mulighederne.

Implantater tandlæge Haderselv
Tandlægerne hos Haderslev Tandklinik, der står på en stue med tandlægestolen i baggrunden.

Bestil tid hos Haderslev Tandklinik

Du kan booke online eller via telefon på 74 52 43 03.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på klinikken.

Pris på tandimplantat

Men hvad koster et tandimplantat? Prisen på dit tandimplantat vil afhænge af flere forskellige faktorer, så for at få din rigtige pris skal du først til en indledende undersøgelse, hvor vi kortlægger et muligt behandlingsforløb.

Prisen afhænger f.eks. af antallet af tandimplantater, du har brug for, samt om du skal have en bro eller krone.

Du kan se vores prisliste for tandimplantater herunder.

Implantater Pris
Implantat inkl. krone fra 21.664,94

Vi gør opmærksom på at prisen er vejledende og kan være ændret. Vi anbefaler du kigger på vores prisside for et opdateret beløb.

5 grønne stjerner
Et dejligt sted at komme

Jeg har alt positivt at sige om stedet, de er virkelig søde og ikke mindst super kompetente mennesker. [...] Hos haderslev Tandklinik er der stort overskud og kæmpe forståelse [...].

Skrevet af Mette

5 grønne stjerner
Dygtig og sød tandlæge

Har i flere år frygtet bedøvelse, da jeg altid har følt det var det værste ved tandbehandling. Cecilie lagde det næsten uden jeg kunne mærke det.

Skrevet af Kristina Kristensen

5 grønne stjerner
Vildeste tandlægefrygt…

Vildeste tandlægefrygt taget meget seriøst - S*m var helt utrolig sød. Efter fravær på 3-4 år, paradentose mm, blev jeg voldsomt godt modtaget [...].

Skrevet af Ole Demuth Hansen

Sådan foregår implantatbehandlingen

Når du skal have et implantat, er der en proces du skal igennem, for at nå frem til det endelige resultat. Vi har skitseret implantatbehandlingen herunder:

1. Første trin i behandlingen er den indledende undersøgelse, hvor vi taler om mulighederne og når frem til enighed omkring hvad der skal ske. Her vil du blive informeret om hele forløbet samt risici og forventede resultater efter endt behandling, så du har alle de oplysninger du skal bruge, for at kunne træffe et informeret valg.

2. Efter vi er kommet til enighed omkring behandlingsforløbet, vil vi tage røntgenbilleder af dine tænder.

3. Derefter skal vi tage aftryk af dit tandsæt, så vi kan lave gipsmodeller, der kan bruges under behandlingen.

4. Nu er det tid til, at implantatet skal indsættes. I denne proces vil tandimplantatet blive indsat i kæbeknoglen, så det har mulighed for at vokse sammen med knoglen, og derved opnå den stabilitet, der skal til, for at dine nye tænder sidder helt fast. Efter behandlingen syes tandkødet sammen igen, så implantatet ikke kan ses. Der er som regel kun små gener efter denne procedure, og selve behandlingen foregår i lokalbedøvelse under sterile forhold. Derudover kan vi, som nævnt tidligere, også tilbyde sedering, hvis du f.eks. lider at tandlægeskræk. For langt de fleste vil denne operation dog forløbe helt uproblematisk og med ganske få smerter.

5. Efter implantatet er indsat, skal det have tid til at vokse sig sammen med knoglen. Derfor vil vi typisk lade implantatet være i fred over en 2-3 måneders periode, hvor du dog skal til regelmæssige kontrolbesøg på klinikken, for at sikre, at alt forløber som planlagt.

6. Efter implantatet er vokset sammen med knoglen, vil der være et nyt indgreb, hvor der påskrues små forlængerstykker til implantatet. Det er på disse forlængerstykker, at den nye tand vil skrues fast på.

7. Nu skal der blot tages et aftryk til den krone eller bro, der skal skrues på implantatet. Det vigtigste her er, at tanden har en optimal tyggefunktion og samtidig ser godt ud, så du får et flot og naturligt smil.

Efter tanden er skruet på, er behandlingen afsluttet, og du kan nu bruge dine tænder som normalt. Efterfølgende vil der dog være regelmæssige kontroller hos tandklinikken, for at sikre, at det gode resultat bibeholdes.

Fordele ved tandimplantater

Et tandimplantat er en stærk og langtidsholdbar løsning, der både ser naturlig ud og føles som dine egne tænder. Sammenlignet med aftagelige proteser giver implantater en fast og stabil tyggefunktion, så du kan spise, tale og smile uden bekymring.

Implantatet fungerer som en kunstig tandrod og stimulerer kæbeknoglen, hvilket hjælper med at bevare knoglens struktur og ansigtets naturlige form. Det betyder, at du undgår det indsunkne udseende, som kan opstå, når man mister tænder.

De nye tænder bliver fremstillet, så de passer præcist til dit tandsæt og ansigt, og resultatet er et naturligt smil og udseende. Med korrekt pleje kan et tandimplantat holde i mange år og give dig samme funktion som dine egne tænder.

Ofte stillede spørgsmål


Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig tandrod lavet af titanium, som indsættes i kæbeknoglen for at erstatte en mistet tand. Når implantatet er vokset fast i knoglen, kan der fastgøres en krone, bro eller protese ovenpå, så du får en løsning, der både ligner og fungerer som en naturlig tand.

Implantatet giver en stabil og holdbar erstatning, der gør det muligt at tygge, tale og smile helt normalt. Behandling med tandimplantater kan forbedre din livskvalitet, og er ofte det rigtige valg ved tandtab eller løse proteser, som fungerer dårligt.

Implantater sættes i under lokalbedøvelse, og er en skånsom operation, som ofte opleves uden ubehag. Hvis du lider af tandlægeskræk, tilbyder vi også sedering.


Hvor længe holder et tandimplantat?

Et tandimplantat kan holde i mange år hvis du passer godt på det. Holdbarheden afhænger af god mundhygiejne, jævnlige tandeftersyn og opretholdelsen af et sundt tandkød. Rygning eller mangelfuld tandpleje kan øge risikoen for, at implantatet løsner sig.


Hvordan passer jeg mit tandimplantat?

Når du har fået dit nye implantat, skal du fortsætte med at børste dine tænder grundigt hver dag. Bakterier kan ellers føre til infektion omkring implantatet, hvilket i værste fald kan få det til at løsne sig fra kæbeknoglen. Du skal også til tandlæge til eftersyn som sædvanligt.


Gør det ondt at få et tandimplantat?

Selve behandlingen udføres i lokalbedøvelse, så du mærker som regel ingen smerte under indgrebet. Efter operationen kan der opstå mindre hævelse eller ømhed i et par dage, som kan lindres med almindelig smertestillende medicin. Vi vejleder altid om, hvordan du bedst passer på området, så helingen forløber problemfrit.


Hvad koster et tandimplantat?

Prisen på et tandimplantat afhænger af, hvor mange tænder der skal erstattes, og om du skal have en krone eller en bro. Et implantat med krone koster som udgangspunkt fra 21.664,94,-, men den endelige pris fastsættes efter en indledende undersøgelse. Du kan se vores aktuelle priser på tandimplantater her.


Får man tilskud til tandimplantater?

Ja, hvis du er medlem af Sygeforsikringen danmark, kan du i mange tilfælde få tilskud til din implantatbehandling. Vi hjælper gerne med vejledning om de gældende regler. Du kan også høre om muligheder for afdragsordninger, hvis du ønsker at dele betalingen op.


Kan alle få tandimplantater?

De fleste kan få tandimplantater, men der skal være nok sund kæbeknogle til at holde implantatet fast. Ved forundersøgelsen tager vi røntgenbilleder og vurderer knoglens kvalitet.


Hvor lang tid tager et tandimplantat?

Et implantatforløb tager som regel mellem to og seks måneder. Selve indsættelsen tager omkring en time, men implantatet skal have tid til at vokse sammen med kæbeknoglen, før kronen eller broen kan fastgøres. I hele forløbet vil du være til kontrol, så vi sikrer, at alt forløber som planlagt.


Kan jeg få tandimplantat, hvis jeg ryger?

Rygning øger risikoen for komplikationer og nedsat heling, da blodcirkulationen i tandkødet bliver påvirket. Vi anbefaler derfor, at du undgår rygning før og efter behandlingen for at give implantatet de bedste betingelser for at vokse fast.


Hvor hurtigt kan jeg spise normalt igen?

Du kan spise blød kost allerede efter et par dage. Efter helingsperioden, hvor implantatet har vokset sig fast, kan du tygge og spise helt normalt igen, præcis som med dine egne tænder.


Kan implantater afstødes?

Det sker sjældent, men i enkelte tilfælde kan kroppen reagere på implantatet, hvis bakterier eller for hårdt belastet væv forhindrer implantatet i at vokse fast i kæbeknoglen. Med god mundhygiejne og regelmæssige kontroller er risikoen dog meget lav.


Hvad er forskellen på en tandbro og et tandimplantat?

En tandbro hviler på dine egne tænder, mens et implantat sidder fast i kæbeknoglen. Hvis dine nabotænder er sunde, kan en tandbro være en mulighed. Hvis de ikke kan bære en bro, er et implantat ofte den bedste og mest holdbare løsning.


Hvor mange tænder kan jeg få erstattet med implantater?

Du kan få erstattet en, flere eller hele tandsættet. Antallet af implantater afhænger af din kæbestruktur og situationen. Ved forundersøgelsen planlægger vi den mest hensigtsmæssige løsning for dig.


Hvordan foregår helingen?

Efter implantatet er sat i, skal det have ro i 2-6 måneder, mens det vokser sammen med kæbeknoglen. I denne periode skal du undgå at tygge hårdt i området og følge de instruktioner, du får fra tandlægen. Helingen kontrolleres løbende ved korte besøg på klinikken.


Hvad sker der, hvis implantatet løsner sig?

Hvis et implantat ikke vokser fast, kan det som regel erstattes af et nyt efter en kort pause, når kæben er helet. Vi vurderer altid årsagen først og lægger derefter en plan for, hvordan det skal genbehandles.


Kan jeg få tandimplantat, hvis jeg har tandlægeskræk?

Ja. Vi tilbyder behandling i trygge rammer med mulighed for sedering, hvis du har tandlægeskræk. Vores erfaring er, at de fleste oplever implantatbehandling som mere behagelig, end de havde forventet.


Skal et tandimplantat vedligeholdes anderledes end en almindelig tand?

Nej, du skal blot holde det lige så rent som dine egne tænder. Det betyder daglig tandbørstning, brug af tandtråd eller mellemrumsbørster samt regelmæssige eftersyn. En god mundhygiejne er den bedste måde at sikre, at implantatet holder i mange år.