Har du fået en revne i tanden? Det kan opstå ubehag i forbindelse med, at der er opstået en revne i tanden, og derfor bør du en smut forbi din tandlæge. Mange har revner i selve emaljen, hvilket normalt ikke volder store problemer. Det kan det derimod, hvis der er en revne i tandbenet inde under emaljen. Denne revne kan ikke ses udefra, og derfor kan det være svært for dig at finde ud at, hvad der forårsager smerten.
Hos Haderslev Tandklinik har vi mange års erfaring med at behandle revner i tænderne. De usynlige revner kan gøre ondt, og derfor er det vigtigt, at du får behandling for at komme generne til livs. Du er meget velkommen til at kontakte os eller booke en tid, hvis du oplever i smerter i tænderne.
Hvorfor får man revner i tænderne?
Der kan være flere grunde til, at der opstår en revne i tænderne. Vores tænder skal holde i mange år, og efter mange års brug, kan tænderne være svækkede. Selvom du har sunde tænder, kan der også opstå en revne i dem – dette ses dog kun i sjældne tilfælde.
Hvis først der er opstået en revne i din tand, vil tanden ikke kunne hele. Der kan opstå en revne efter et traume på tanden. Det kan eksempelvis være, hvis man har fået et hårdt slag mod tanden, eller hvis man har bidt sammen om noget meget hårdt.
Hvordan får man en revne i tanden?
Mange personer har revner i tænderne, selvom de ikke ved det og mærker til det. Det er først, hvis tanden begynder at gøre ondt, at det kræver behandling, og du bør kontakte din tandlæge. En revne i tanden kan opstå det sted, hvor tanden er svagest.
Det kan være svært at få børstet de inderste kindtænder ordentligt, og derfor vil det som oftest være i en kindtand, at der opstår revner. Der er større sandsynlighed for, at der opstår en revne i en tand, hvis den i forvejen er svækket af tidligere behandlinger, og derudover vil der ofte være en fyldning i den tand, som er revnet.
Bestil tid
Du kan booke online eller via telefon på 74 52 43 03.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på klinikken.
Hvordan behandler man revner i tænderne?
Første step er, at man skal have lokaliseret, hvor revnen er. Det kan være svært, eftersom man ikke kan se revnen hverken på røntgenbilleder eller med det blotte øje, da tanden udenpå kan se sund og rask ud. Derfor bliver man nødt til at lave en bideprøve, som kan bidrage til at afsløre, hvilken tand der er revnet. Formålet med behandlingen er at stabilisere tanden, hvilket man kan gøre på flere måder:
- Man kan lime lime tanden sammen med en plastfyldning.
- Man kan omslutte tanden med en krone af porcelæn eller guld.
Hos Haderslev Tandklinik tilbyder vi begge behandlinger – både tandfyldninger og tandkroner. I nogle tilfælde, hvor tandnerven har taget skade, kræver det, at tanden bliver rodbehandlet, før man udfører behandlingen. Det kan ske, at tanden flækker i forbindelse med rodbehandlingen, og i dette tilfælde vil man blive nødt til at foretage en tandudtrækning.
Hvad gør man for at undgå en revne i tanden?
Hvis du vil udgå, at der opstår en revne i din tand, skal du forsøge at undgå at få huller i tænderne (caries). Som tidligere nævnt er det i de fleste tilfælde, at revnen opstår i forbindelse med en tand med fyldning.
Derudover skal du helt konkret opretholde en sund mundhygiejne og sørge for at pleje dine tænder. Børst tænder to gange dagligt, brug tandtråd og gå jævnligt til tandlægen for at få et tjek og en tandrensning. Vi står klar til at vejlede dig om, hvordan du bedst muligt holder dine tænder rene og sunde.